I 30 år har Pouls satsninger sikret Thise fremgang
Beslutningen om at overtage varetagelsen af nu et af landets største mejerier blev gennemført i løbet af en enkelt uge, da Poul Pedersen i 1992 blev ejer af det private mejeri Dybbækdal og mejeribestyrer for Thise Mejeri. Nu kan han fejre 30-års jubilæum i topchefsposten som direktør for Thise Mejeri – og selv om han elsker at side for bordenden, har han måtte sande, at ansvaret også til tider kommer med en pris.
De første leveår som økologisk mejeri var svære for Thise, efter en gruppe mælkeproducenter i 1988, sammen med Poul Pedersens far, grundlagde selskabet.
Problemerne med at skabe indtjening gentog sig i 2006, da mejeriet som det første i Danmark begyndte at producere det islandske morgenmadsprodukt skyr.
Men begge satsninger gik alligevel hen og blev levedygtige forretninger. Også kriseårene 2008 til 2013 var hårde ved mejeriet, der lige havde investeret omkring 225 millioner kroner, da priser og afsætning faldt. Men siden viste investeringerne sit værd, og med konkurrencedygtighed og innovationskraft er mejeriet nu et af Danmarks største mejerier med en årlig mælkemængde på 120 millioner kg og en omsætning i 2021 på 1,2 milliarder kroner.
Blå bog
Poul Johannes Pedersen.
Bopæl: Thise.
Civilstatus: Gift og tre børn.
Startede i Thise som mejerist første gang i 1981.
Uddannelse: Mejeriingeniør fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole.
Karriere: Efter studierne blev han ansat som mejerist på sin fars mejeri, Dybbækdal Mejeri.
1983: Udviklingsingeniør og senere procesudviklingschef hos De Danske Sukkerfabrikker/APV-Pasilac.
1992 - Nu: Overtog forældrenes private mejeri Dybbækdal og blev adm. direktør for Thise Mejeri.
Bæredygtighed som brand
Rollen som fakkelbærer på innovative tiltag er i dag lige så intakt som altid. Lanceringen af en havredrik, solceller på taget og udfasning af soja hører til nogle få af dem. Klimavenlige investeringer gør man dog ikke kun for sine blå øjnes skyld.
Thise Mejeris brand hænger tæt sammen med bæredygtighed. Og selvom den forbindelse er oplagt at dyrke i nutidens samfund, så er forretningsmulighederne først blevet tydelige for adm. direktør Poul Pedersen i løbet af årene. Hans tiltro til økologien har han egentlig fået fra mælkeproducenterne, og i starten forvekslede han CSR (Corporate social responsibility, red.) med det tidligere cykelhold CSC.
- Vi er jo de sidste fire år blevet udnævnt til at være det mest bæredygtige brand inden for fødevarer. Og selv jeg kan finde på at sige, »hvorfor får vi det?«. Vores CO2-produktion per liter mælk f.eks. er sandsynligvis hverken bedre eller værre end Arlas, men man forbinder Thise med noget bæredygtigt, siger Poul Pedersen.
Men har det været din plan, at Thise skulle være lig med bæredygtighed?
- Nej, nej, vi har aldrig selv sagt, vi skulle være bæredygtige. Det er meget bedre at få andre til at sige, at man er det. Men nu har vi lavet CSR-rapporter de seneste tre år, og det falder os egentlig rimelig nemt.
Prøve nyt
Nemt var det også for Poul Pedersen efter at have været eneste mejerist på forældrenes mejeri, Dybbækdal Mejeri, i to år, at takke ja, da han i 1983 blev tilbudt et job som udviklingschef hos De Danske Sukkerfabrikker.
Til gengæld huede det ikke faderen, som i første omgang hentede Poul hjem fra København som nyuddannet mejeriingeniør, da han mente, at denne havde læst længe nok og skulle »stoppe med at holde fri«.
- Jeg kan jo godt lide at lave ost og stå op klokken fire om morgenen. Jeg ville jo gerne bruge min uddannelse, men jeg elsker til gengæld også at prøve nye ting. Min far syntes ikke, det var en særlig god idé. Så der blev arv og gæld lige fraskreven, og så snakkede vi ikke sammen i tre år. Så det var ikke så sjovt. Men jeg rejste alligevel, og så hjalp jeg mine forældre i weekender, når jeg ikke var ude og rejse, siger den adm. direktør.
Tre skarpe til direktøren
Hvordan vil du bedst beskrive din ledelsesstil?
Der skal være en ordentlig tone, og man skal have lyst til at gå på arbejde. Og der skal laves noget. Og når der skal ændres noget, skal det ske hurtigt. Jeg vil hellere tjene 99 kroner end 100 kroner, hvis den sidste krone går på kompromis med, at man trækker det for langt.
Jeg er bedst til en flad organisationsstruktur. Og jeg vil helst have, at når folk de forlader os efter nogle år, så kan de sige, at de havde en god tid på Thise Mejeri. Det har jeg altid prøvet på at sørge for, at sådan er det. Og at folk tror på det, jeg siger.
Hvem ser du op til som leder?
En mand, jeg har set op til i mange år, er Alfred Josefsen fra Irma (adm. direktør indtil 2012), der nyskabte supermarkedskæden og blev min personlige ven. Han ser mulighederne, »the blue ocean«. Jeg elsker folk og ledere, der går forrest og kan se mulighederne frem for at se begrænsningerne. Jeg vil gerne se, at glasset er halvfyldt i stedet for halvtomt. Men det er også vigtigt i en organisation, at man har nogen, der kan se begge dele. Jeg beundrer entreprenører, fordi jeg kender selv til besværlighederne ved at være ejerleder.
En anden er Bent Jensen (ejer af selskabet Linak, der producerer elevationsudstyr til senge, red.). Han er fra Als. Sådan en mand kan jeg godt lide. Han har skabt en virksomhed og tjent mange penge. De går videre til en familiefond, og han bliver på Als og er med til, at Als udvikler sig. Og så går han i træsko. Sådan en mand, der har banket en »landsbysmed« op, det har jeg meget respekt for.
Hvad har været din største præstation i din tid som adm. direktør?
Den bedste handel, jeg nogensinde har gjort, var dengang, jeg fik Irma til at tage alle vores jersey-tyrekalve. Coop ville gerne have, at vi begyndte at levere kød, fordi markedet for økologisk kød var stigende i 2015-16. Det var jeg ikke meget for, men vi havde længe haft et etisk problem i Thise. De her jersey-tyrekalve er ikke noget værd, så mange af dem er blevet slået ihjel. Det hænger ikke så godt sammen med bæredygtighed, men det har været den eneste mulighed for mange landmænd. Jeg sagde til Coop og Irma, »vi har en handel, hvis vi får lidt mere for kødet, og I tager vores jersey-tyrekalve«. Og så blev vi enig om en alt for lav, men alligevel høj pris for landmændene, og en alt for høj, men alligevel tilpas lav pris for Irma. Og så kom vi af med de tyrekalve, og vi kunne proklamere, at de ikke blev slået ihjel efter fødslen. Og så gik der nærmest ikke mere end 14 dage, før andre ligeledes proklamerede, at de heller ikke slog dem ihjel.
Generationsskifte
I et lille årti rejste Poul Pedersen således verden rundt for De Danske Sukkerfabrikker og senere APV Pasilac, inden han i 1991– kraftigt opfordret af sin gode arbejdskollega, Erik Ellebæk – købte faderens privatmejeri i Thise sammen med Erik Ellebæk.
Pouls’ arbejdsgiver var ellers på vej til at finansiere en MBA-lederuddannelse til Poul Pedersen, så han kunne fortsætte sin karriere i selskabet. Men kæresten, nu kone, Winnie og de første par børn gav anledning til et mere rodfæstet liv.
- Jeg kunne nok aldrig have drømt om at være rejst til Thise, hvis jeg ikke havde haft et familiært forhold til mejeriet og byen. Jeg ville jo slet ikke have kendt til dem. Min kollegaer i Silkeborg forstod ikke, hvorfor jeg skiftede job, »hvad dælen skal han lave i Thise?«. Der var ren begravelsesstemning, da jeg forlod dem, siger den adm. direktør.
Thise bliver til
I mellemtiden var der dukket et mejeri mere op på hjemadressen i Thise. I 1988 havde 8 økologiske mælkeproducenter fra Nordvestjylland sammen med Poul Pedersens far dannet sit eget økologiske andelsmejeri, som skulle leje sig ind på senior Pedersens mejeri, Mejeriet Dybbækdal. Og navnet på andelsmejeriet blev: Thise Mejeri.
Udover det familiære begrunder Poul Pedersen sit karriereskifte således:
- Jeg kan godt lide at sidde for bordenden, og jeg kan godt lide at være der, hvor beslutningerne bliver taget. Det behøver ikke nødvendigvis være mine beslutninger, der bliver taget, men jeg kan godt lide at være omkring de borde, hvor det sker, siger mejerichefen.
- Nogen skal jo tage beslutningerne, og når man påtager sig beslutningsansvaret, så er det jo ens ansvar, om det bliver skidt eller dårligt. Og det ansvar er jeg ikke bange for at tage, idet der er hel del »entrepreneurship« i mig. Jeg føler f.eks. egentlig, at Thise er mit mejeri, fordi jeg været med til at bygge det op - men det er selvfølgelig andelshavernes mejeri.
Om Thise
Grundlagt i 1988 af 10 økologiske mælkeproducenter og Poul Pedersens far, Poul Erik Pedersen.
Hovedsædet ligger i Thise i Nordvestjylland.
Havde 2021 en omsætning på cirka 1,2 milliarder kroner og et resultat efter skat på 27 millioner kroner.
Thise Mejeri har 72 andelshavere og 256 ansatte.
Fødevareskandale
Ansvaret som direktør har til tider tynget, men det fik pludselig en ekstra tyngde, da mejeriet i marts 2004 blev hovedperson i en fødevareskandale. Fødevarestyrelsen mistænkte Thises produkter for at have gjort 28 personer syge med bakterien E. coli 0157, der rammer nyresystemet.
En episode, som Poul Pedersen beskriver som det værste, han har været udsat for. Og som den dag i dag giver mejerichefen våde øjne og knæk i stemmen, når han taler om det.
- Prøv du lige at føle dig ansvarlig for 28 menneskers sygdom? Så har man det ikke ret godt. Man trækker sine produkter tilbage, sådan lige hen over en eftermiddag, og så står hele den danske presse og banker på, fortæller han.
Produktionen blev lukket ned, og alle friskmælksprodukterne blev fjernet fra butikker i hele landet. Tre nervepirrende uger fulgte med daglige prøver, der gang på gang endte lykkeligt ud for Thise.
Ingen af analyserne viste tegn på bakterien i Thises produktion. End ikke mejeriets image så ud til at lide nød – faktisk steg salget umiddelbart efter med 10 procent.
- Men jeg kan fortælle, det er et markedsføringsstunt, jeg ikke har tænkt mig at gennemføre en gang til. Det er også derfor, vi passer meget på fødevaresikkerhedsmæssigt. Der bliver ikke sparet på noget.
Farvel til direktøren
Investeringerne i udviklingen af produktionen sparer man heller ikke på i det nordvestjyske mejeri. Årligt bruger man omkring 30 millioner kroner på at udskifte sit udstyr.
Og det har blandt andet ført til en højere grad af automatisering, hvor man blandt andet har selvkørende stablere til at hente emballage fra lageret. I 2022 har mejeriet også indviet 5.000 ekstra kvadratmeter bebygget areal, fordi man har haft mangel på kølerumsplads og på ostelagringskapacitet.
Hvornår den 67-årige Poul Pedersen overlader rorpinden til en ny direktør, er der ikke sat en fast dato for. Det bliver også næppe en journalist fra Effektivt Landbrug, der får det at vide som den første, fortæller direktøren.
- Der kommer jo selvfølgelig en dag. Og det er jeg fuldstændig rolig ved, at der bliver lagt en god plan for. Det bliver nok ikke til 30 år mere. Man skal gerne herfra med tænderne i munden - men lige nu sidder de egentlig også ret godt på mig, siger direktøren.
Thise Mejeri har 72 andelshavere og 256 ansatte.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men du kan prøve et digitalt abonnement i to måneder til prisen for én. Dette abonnement giver fuld adgang til indhold på www.effektivtlandbrug.dk.