Læs mere om annoncen her.
Læs mere her

Medlemmer søges til ny leverandørforening

Arbejdsgruppe søger leverandører og aftagere til kommende biogasanlæg mellem Næstved og Ringsted, og satser på stiftende generalforsamling om få måneder.

På orienteringsmødet først på sommeren holdt Kasper Jeppesen fra Tybjerggaard et indlæg om planerne om et biogasanlæg. Nu er projektet kommet et skridt nærmere. Foto: Jesper Hallgren

Næsten 100 interesserede landmænd var mødt op på Tybjerggaard mellem Næstved og Ringsted, da Susaa Bioenergi først på sommeren holdt et orienteringsmøde vedrørende planerne om et biogasanlæg.

På det møde udviste langt de fleste også interesse for at blive en del af en leverandørforening, der er en afgørende del for det omfattende projekt

Susaa Bioenergi søger konkret fremtidige leverandører af diverse materialer som halm, gylle, dybstrøelse, roetoppe og afpuds fra frøgræs – altså organisk materiale, der kan forgasses. Der søges endvidere også aftagere af afgasset gylle.

En arbejdsgruppe, der består af lokale landmænd, forsøger i første omgang at få skabt et overblik over mulige leverandører, og det er planen, at der i februar næste år kan indkaldes til en stiftende generalforsamling til en decideret leverandør/aftagerforening.

Arbejdsgruppen opfordrer således alle potentielle leverandører og aftagere af gylle til at sende en mail med kontaktoplysninger til hr@tybjerggaard.dk.

Konkurrencedygtige priser

Der understreges i en skrivelse fra arbejdsgruppen, at man ikke binder sig til noget. Man vil blot modtage oplysninger om projektet efterhånden som de bliver relevante, ligesom man får tilsendt et skema, hvor man kan oplyse om mulige mængder mv.

Som leverandør får man konkurrencedygtige priser på restprodukterne, og her er det en fordel, at man kan levere våd halm samt roetoppe og afpuds fra græsmarker, der ellers har været uden værdi.

Modtagere af gyllen får ligeledes konkurrencedygtig prissætning, hvad enten man har tank til opbevaring eller får den leveret til direkte nedfældning. Den afgassede biomasse indeholder fem-otte procent tørstof, som med tiden vil formulde og indgå i jordens kulstofpulje og dermed binde CO2.

Desuden er udnyttelseskravet til biogasgylle kun 60 procent – mod 80 procent i almindelig gylle.

Lugtgener reduceres

Det kommende biogasanlæg vil blive placeret ved Orup tæt på landevejen mellem Næstved og Ringsted, og henvender sig dermed til leverandører og aftagere på hele Midt- og Sydsjælland.

Næstved Kommune arbejder p.t. på udarbejdelse af miljøtilladelser. Det skal bemærkes, at anlægget bygges således at al aflæsning og håndtering af råmaterialer foregår i en hal med undertryk, og luften ledes gennem et biologisk filter inden den sendes ud gennem en skorsten. Lugtgenerne vil på den måde blive reduceret markant.

Der vil naturvis også komme en høringsfase, inden der skal søges om en byggetilladelse. Hvis det hele forløber nogenlunde efter planen, forventes projektet driftsklar i løbet af omkring godt to år. Det vil sige, at biomassen skal leveres efter høst 2024.

Vil du læse mere?

Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.

Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.

Men du kan prøve et digitalt abonnement i to måneder til prisen for én. Dette abonnement giver fuld adgang til indhold på www.effektivtlandbrug.dk.

Læs hele artiklen

Få straks adgang til at læse hele artiklen uden abonnement. Det koster kun 15 kr.

Få ubegrænset adgang med abonnement
Læs mere her
.
Læs mere her

Seneste nyt

Mest læste

Læs mere her
FORSIDEN LIGE NU

DOKUMENTATION

Demolinks