Uændret notering for slagtesvin
Danish Crown fastholder i næste uge svinenoteringen på 12,40 kroner pr. kg.
Danish Crown fastholder i næste uge svinenoteringen på 12,40 kroner pr. kg.
Der er godt gang i det europæiske marked for fersk grisekød. Julehandlen fylder mere og mere fra uge til uge, hvor særligt salget til den østlige del af Europa er godt, lyder det fra Danish Crown, der i næste uge holder fast i svinenoteringen, som lyder på 12,40 kroner pr. kg.
- Det er nedgangen i antallet af slagtninger i særligt Tyskland og Polen, som lige nu sætter sit præg på markedet. Henvendelserne fra aktører i Østeuropa, som vil købe dansk kød, er højere end tidligere, men de priser, som de vil betale matcher ikke altid vores krav. Det ændrer ikke på, at efterspørgslen er stigende, og det er positivt efter en periode, hvor forbruget i Europa har været vigende, fortæller Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown.
Der er også en god eksport af frosne varer ud af Danmark. Kineserne køber lige nu varer til fejringen af det kinesiske nytår, som i 2023 falder i slutningen af januar, og det er med til at tage toppen af udbuddet i Europa.
- Kineserne fylder mere nu, end de har gjort de sidste 18 måneder, men det er hverken de samme mængder eller til de samme priser, som vi hentede hjem, da eksporten til Kina toppede. Det ændrer ikke på, at det er med til at stabilisere priserne i Europa. Det store spørgsmål er, hvordan salget til Kina og resten af Asien kommer til at se ud i det nye år, men det er desværre umuligt at spå om på nuværende tidspunkt, siger Mads Stougaard.
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men du kan prøve et digitalt abonnement i to måneder til prisen for én. Dette abonnement giver fuld adgang til indhold på www.effektivtlandbrug.dk.
Få straks adgang til at læse hele artiklen uden abonnement. Det koster kun 15 kr.